|
Se billeder og hør musik fra juleshowet her: Palle Pirat Juleshow på myspace
Sørøverjul med sang og flæskesværd Oplev piratduoen Kaptajn Klap og Lisbet Syngesild i et forrygende musikalsk juleshow. ”Jul med Palle Pirat” er et show med de to frontfigurer i Palle Pirat. I juleshowet hører man alle sangene fra Palle Pirats nye jule-cd ”Jul med Palle Pirat” og oplever de to pirater i et forrygende juleeventyr. De to pirater glæder sig til jul. Kaptajn Klap glæder sig mest på grund af al den gode mad og alle gaverne, mens Lisbet Syngesild mest glæder sig til at julepynte. Problemet er bare at det ikke er blevet snevejr! Og Kaptajnen har aldrig oplevet ægte sne. Så det kniber med at finde piratjulestemningen.
Vil det nå at blive snevejr? Bliver Kaptajn Klap angrebet af et flæskesværd? Bliver Lisbet Syngesild ædt af en piratfisk? Eller når hun at synge julen ind? Og kan drillenissen Jeppe Juhl virkelig trylle - eller driller han kun?
Få svar på spørgsmålene i Palle Pirat Juleshow! En sjov og hyggelig forestilling, gennembagt med sang og musik, der pakkes ind i festlige kostumer, julepynt og bjældeklang. Musik og tekst er af Ulla Rasmussen, der også kan opleves på scenen som Kaptajn Klap, mens Lisbet Frisenette (Lisbet Syngesild) synger de iørefaldende nye julesange.
Ny julecd Palle Pirat har i alt udgivet syv cd’er siden 1996 og har nu for første gang produceret en julecd. Cd’en indeholder en herlig omgang julesange med juleklokker, julestemning, sne, kælkebakker og masser af syng-med-omkvæd. Man kan ikke udgå at komme i julestemning af den nye cd! Teksterne er som sædvanlig skrevet af Ulla Rasmussen og musikken i samarbejde med Nils Harbo, der også har produceret pladen. De vintervarme vokaler leveres af syngesild Lisbet Frisenette. Som en ekstra bonus kan man høre Kaptajn Klap’s helt nye julehistorie fra det virkelige liv. Alle sangene kan selvfølgelig også opleves i Palle Pirat juleshow.
Referencer: Firmaer, Centrer, biblioteker, kulturhuse og børnehaver.
Sagt om Palle Pirat Juleshow:
O. Rasmussen, Harboes Bryggeri: "Et fantastisk Palle Pirat juleshow, som vores mange børn nød til fulde. Veloplagte og engagerede skuespillere- herligt at opleve!"
Ambu A/S Ballerup: "Palle Pirat Juleshow var et kæmpehit."
PALLE PIRAT DUO JULESHOW Medvirkende: Ulla Rasmussen og Lisbet Frisenette. Tekst, musik, manuskript og instruktion: Ulla Rasmussen Musikproducer og medkomponist: Nils Harbo Konsulent: Niels Jørgensen Varighed:40 min.
http://www.myspace.com/pallepiratjuleshow
 
|