ULLA RASMUSSENHun er mor til Palle PiratPalle Pirats frontfigur er “Kaptajn Klap”, alias Ulla Rasmussen, der også står for tekst og musik på de seks cd’er, der er udgivet. Hun er også forfatter til børnebøgerne “Palle Pirat På Honga Bonga-øen” og ”Palle Pirat På Prærien”. Ulla Rasmussen er født på Fyn i Nyborg. Det var egentlig meningen hun ville være pædagog, men musik og teater trak i hende, så hun flyttede til København for at komme nærmere et større musikmiljø. Siden da har hun nærmest været ”omrejsende cirkusartist” indenfor musik og hun er af de få kvinder i Danmark, der kan håndtere en elektrisk rockguitar, inklusiv guitarsoloer. Ulla Rasmussen har således spillet guitar i flere forskellige rockbands, herunder Girls Girls og Ruth To Hell, der med medlemmer fra bl.a. Miss B. Haven og Effy & Eliten var et orkester, udelukkende bestående af piger. Bandet spillede heavyrock og musik af bands som AC/DC, Deep Purple og Nirvana, hvilket satte i gang i enhver fest. Ulla Rasmussen har også skrevet musik til en danseforestilling for Corona Danseteater, medvirket i Ulla Koppels ”4 x Rita”. Sammen med tegneren Dino Fabrin og Nils Harbo står hun bag et spil til PC... naturligvis også med Palle Pirat. Privat er det blevet til flere børn. Parret har nemlig tre børn; der alle er drenge, der “har noget med nitaller”, forstået på den måde at den første blev født d. 29 april 1991, den anden d. 19 juni 1996 og den sidste d. 29. februar, oven i købet på skuddagen år 2000! Drengene har ofte været med på turne i lift og barnevogn fra de var helt små. Til daglig sætter drengene deres livlige præg på livet og musikken i villaen i Valby, hvor også musikstudiet har til huse. >>Her<< kan du downloade pressemateriale og pressefotos om Ulla Rasmussen og Palle Pirat |
![]() |
NÆSTE KONCERT:
Palle Pirat Duoshow på Hovedgaden, 4330 Hvalsø4330 Hvalsø den 26-05-2012
kl. 10.30 og 12.00
Palle Pirat Booking
Birkebakken 8
2500 Valby
tlf. 23 60 82 35
mail: pallepirat@pallepirat.dk

