Danmarks populæreste familieshow har udgivet 7 cd’er og spiller hvert år et hav af koncerter over hele landet. Det er sangskriveren Ulla Rasmussen, der står bag Palle Pirat og hun kan samtidig opleves på scenen som ”Kaptajn Klap”.
Ulla Rasmussen er idekvinden bag Palle Pirat, som første gang så dagens lys i efteråret 1996. Ulla Rasmussen har skrevet næsten 70 nye danske børnesange, heraf flere sammen med Nils Harbo, der er musiker og producerer musikken på Palle Pirat cd’erne. Desuden er Ulla Rasmussen forfatter til to børnebøger om Palle Pirat, illustreret af Dino Fabrin og Claes Movin.
På scenen kan man opleve Ulla Rasmussen sammen med fire musikere: Lisbet ”Syngesild” Frisenette, Inger ”Moster Ruth” Rydal (keyboards og kor), Bo ”Børge Box” Fabiansen (trommer) og Jan ”Rasta JanMann” Nielsen (bas).
Palle Pirat Duoshow er en mere kompakt udgave af Palle Pirat – her kan man opleve Kaptajn Klap og Lisbet Syngesild i mere intime rammer, hvor de optræder med en stribe af palle Pirat klassikere.
Palle Pirat Klubben har næsten 4.000 medlemmer. Det nyeste show og nyeste cd hedder ”Skumsprøjt og søslanger”.
Læs mere om Palle Pirat Show og Palle Pirat Duo >>her<< |
 |